Uanset om du vil stege kød eller bage kager bliver det dyrere at købe ind, når regeringens forslag om en ny fedtafgift bliver en realitet.
Afgiften rammer nemlig både smør, Kærgården, margarine samt raps- og olivenolie. Fedtprodukterne stiger med mellem 7 og 25 procent, så en pakke Kærgården bliver godt to kroner dyrere, mens en liter olivenolie stiger med knap tre kroner.
Pristigningerne skyldes, at der lægges en afgift på 13,50 kroner per kilo fedt i varen.

