Eksemplerne viser, hvor stor betydning både knækbrødet og pålægget har for mellemmåltidets samlede sundhedsværdi.
Der kan være rigtig mange kalorier at spare ved at vælge brød og pålæg med omtanke. Fra den magre til den kageagtige variant ses mere end en fordobling af kalorieindtaget. En fordobling, hvor en stor del af energien består af tomme kalorier fra det sukkerholdige kanelknækbrød. Ved at vælge magre brød- og pålægstyper frem for fede kan du forandre mellemmåltidets fedtindhold markant – som eksemplerne viser, er det muligt at spare mere end 50 procent fedt.

