I sommer har jeg været på en længere tur – 3 uger – i Kina. Og det var ikke en vinrejse. Faktisk fik vi kun vin én gang, i Hongkong. Kina er i den grad ikke et vindrikkende land. I forhold til min forrige rejse til landet for 11 år siden er der kommet lidt mere vin på hylderne i de store supermarkeder. På de fineste restauranter i Beijing, Shanghai og Hongkong kan man få vin – som overvejende er australske vine, som vi kender dem fra supermarkederne, eller franske vine med rød Bordeaux i førertrøjen. Men der er ingen vinkultur i landet, og kun meget få drikker vin på restaurant. Afgifterne er tårnhøje i Kina – langt højere end i Danmark.
LÆS ARTIKEL Vintest: Ugens bedste vin er også ugens billigste
Hvordan hænger det så sammen med, at alle taler om Kina som motoren i de rablende priser, der nu forlanges for de bedste rødvine, især rød bordeaux?
100 kinesiskejede vinslotte
Gennem flere år har de svimlende rige kinesere udbygget deres imperietrang fra opkøb af vestlige banker, industrier og generel finansiel understøttelse af vaklende vestlige økonomier til også at omfatte de mest efterspurgte vine i verden. Og det er over en bred kam rød bordeaux, det vil sige de omkring 100 mest kendte slotte derfra.
Det skal helst være vine, som hos den amerikanske vinjournalist Robert Parker får så tæt på 100 point som muligt. Altså skal det også helst være fra de bedste årgange. Det skaber en hysterisk efterspørgsel på disse vine og en lige så hysterisk prisstigning. Det betyder igen, at de bedste vine fra de bedste årgange nærmer sig det ubetalelige for almindelige vinelskere.
LÆS ARTIKELFem almindelige fejl i vin I julinummeret af det klassiske engelske vintidsskrift Decanter har man lavet årets opgørelse over verdens 50 mest indflydelsesrige personer inden for vin. Hovedparten af de højest placerede er administrerende direktører i de største vinfirmaer, som er megastore sammenslutninger af i forvejen store vinfirmaer. Højest placerede vinjournalist er netop Robert Parker på en tredjeplads. Kinesere på rangliste Bemærkelsesværdigt er det, at på pladserne 8, 12, 17, 26, 32 og 48 fandt man 6 asiater – kinesere og japanere. Altså i en del af verden, hvor vin reelt ikke har nogen plads, ud over blandt en forsvindende lille del af de rigeste. Det handler om to vinjournalister – resten importører. Og som et apropos til prisudviklingen har man gjort det lidt pudsige valg at sætte Eric de Rothschild fra Chateau Lafite som nr. 2 på listen. Ingen vin i verden har som Lafite substantieret udviklingen gennem de seneste 5-10 år: Prisen er som en raket skudt i vejret. Det er i meget høj grad betinget af efterspørgslen i det fjerne Østen. Det er simpelthen prestigevinen over alle – den, som man imponerer forretningskunder med. Bevares, der er andre store Bordeaux-vine, der er steget voldsomt af samme grund. Men ingen, der kommer i nærheden af Lafite. Dyre frokoster Og hvad bruger kineserne så de fine vine til? Jeg har nyligt talt med en førende dansk vinimportør, som kunne berette, at der på visse store kinesiske hoteller sælges adskillige flasker Lafite hver dag. Men kun til frokost på ugedagene. Naturligvis fordi det kun er til forretningsfrokoster, at sådanne vine til formentlig mindst 25.000 kr. kan gøre indtryk. Vi ser altså, at vin fjerner sig fra et nydelsesmiddel og et landbrugsprodukt til at være en form for bestikkelses- eller i hvert smørelsesmiddel. Men man er vist nok holdt op med at skænke halvt cola og halvt vin for at gøre det mere letdrikkeligt! Formentlig går de fleste flasker fra de kendte bordeaux-slotte til sådanne prestigemiddage, mens andre går til at opbygge fine vinkældre, som man kan imponere andre med, eller som eksklusive gaver. Alt sammen for at gøre indtryk på omgivelserne.
