Hver tredje dansker vejer for meget, og 100.000 er så svært overvægtige, at deres helbred er truet. Tallet er stigende, især blandt unge mennesker.
Men står det til en dansk forskergruppe, vil det i fremtiden blive muligt at anbefale, hvad personer med tendens til fedme bør spise for at holde vægten nede afhængigt af den enkeltes genetiske profil. Et netop søsat forskningsprojekt skal nemlig undersøge, hvordan det kan være, at nogle bliver overvægtige at spise specifikke fødevarer, som ikke sætter spor på kroppen hos andre, som indtager dem.
LÆS OGSÅ De tykke er mere alene end slanke
Hemmeligheden kan være, at forskellige varianter og kombinationer af menneskekroppens omkring 25.000 gener reagerer forskelligt på de samme fødevarer. Så et æble i princippet kan være optimalt for den ene til at holde vægten nede, mens en pære vil være det for en anden. Kostformer skal tjekkes »Det er meget ringe belyst, hvad det er i kosten, der styrer, om man går op i vægt og måske ender med at blive overvægtig. I det her projekt undersøger vi, om der er kostformer, som fører til, at man bliver fed, hvis man har nogle bestemte variationer i sine gener«.