Vi bliver jævnligt bombarderet med opfordringer til at ernære os på den ene rigtige måde efter den anden.
Den seneste dogme på området er opfordringen til at spise klimavenligt. At indtage mad og drikke, der på rejsen 'fra jord til bord' belaster klimaet mindst muligt.
GUIDE: Lav mad med årstidens frugt og grønt
Men mange springer hurtigt af klimavognen, når der skal fyres op i kogekøkkenet. For det lyder både kompliceret, dyrt og ikke nødvendigvis særligt tiltalende at fylde maven med grannåle, sødskærm og andre obskure, men såkaldt klimavenlige ingredienser.