guide Guide: BYENs bedste bogcafeer

Lyt til artiklen

Hees Bogcafé
Jægersborggade, der tidligere husede hashklub og skumle eksistenser, er blevet velsoigneret med modebutikker, delikatesseforretninger og nu også en bogcafé.

Den tidligere folkeskolelærerinde, Majken Hee, har omdannet kælderlokalet i nummer 38 til en lys og hyggelig bogcafé, der fungerer som almindelig café, udstillingsrum for lokale kunstnere og så konventionel boghandel, hvor det især er dansk skønlitteratur og aktuelle debatbøger, der fylder på hylderne.

Boghandlerens aktuelle anbefaling er Ole Sohns 'Jeg kommer snart hjem'.

Her kan studerende få ro til fordybelse, og de lokale mødes til kaffe og kage eller et af de forfatterarrangementer, der jævnligt afholdes i caféen. »Og så har jeg mange mødregrupper, der mødes her om formiddagen, hvor jeg mellem 11 og 14 giver 25 % på kaffen,« fortæller indehaveren.

Hees Bogcafé, Jægersborggade 38, København N. www.heesbogcafe.dk

Chester's Bogcafé
Christianshavn var en af de første bydele, der fik en bogcafé. Chesters Bogcafé drives af Anders Buhl, der altid har ment, at duften af bøger og smagen af kaffe hører sammen. Derfor kan kunderne læse i en af caféens 4000 nye eller antikvariske bøger, mens de drikker italiensk kaffe eller får stillet den lille sult med en kage eller sandwich.

Bestiller du en titel, der ikke er hjemme, får du gratis kaffe ved afhentning af bogen.

»De kunder, der ikke bor i København, skal dog ikke snydes for kaffeoplevelsen,« siger Anders Buhl. »Derfor lægger vi altid en pose kaffe med i pakken, når en bestilt bog sendes til en udenbys kunde.« Selv anbefaler han Carlos Ruiz Zafóns 'Vindens Skygge' som næste bogkøb.

Chester s Bogcafe, Strandgade 26, København K.

På hjemmesidenwww.chester.dkkan du også bestille bøger hjem og finde datoer på caféens litterære arrangementer, der finder sted mindst en gang om ugen.Den Franske Bogcafé Man føler sig hensat til Paris, når man træder ind i Cecile Blacks franske bogcafé, der for et år siden åbnede i Fiolstræde. Her kan du nyde din café au lait eller chocolat chaud, mens du læser dagens Libération eller seneste udgave af ELLE. Forretningen sælger billige franske paperbacks, indbundne klassikere, danske bøger i fransk oversættelse og ikke mindst masser af franskmændenes yndede tegneserier, hvoraf de fleste godt nok er belgiske. Skal man starte et sted, foreslår Cecile Black Romain Gary La Promesse De L Aube . Caféen besøges af lige dele herboende franskmænd og danske frankofile, og 2-3 gange om måneden afholdes et litterært arrangement. Den Franske Bogcafé, Fiolstræde 16 st., København K.www.denfranskebogcafe.dkPaludans Bogcafé Dør om dør med Den Franske Bogcafé, ligger Paludans Bogcafé, hvor kunderne kan få dansk smørrebrød, øl og brændevin eller en god kop kaffe, mens de læser i dagens avis eller i en af caféens bøger. Fra de tilstødende bogafdelinger sælges både udsalgsbøger og oldsager.

Her afholdes løbende itterære arrangementer med oplæsning og debat. Paludans Bogcafé, Fiolstræde 10-12, København K.www.paludan-bog.dkBayswater Books'n Coffee

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her