Den amerikanske fødevareindustri kommer nu med indsigelser mod en rapport fra 2007, der advarede mod, at kød øger risikoen for kræft i tyktarmen.
Det var den globale organisation World Cancer Research Fund, der stod bag advarslen, som pegede på en overbevisende sammenhæng mellem det at spise kød fra firbenede dyr og risikoen for at få tyktarmskræft, som er den 3. mest almindelige kræftform i verden.




























