Danskerne siger nej til genmodificereret mad

Danskerne skal nok blive mere positive over for genmodificerede afgrøder, hvis bare de får information nok. Sådan har det gang på gang lydt fra regeringen og landbruget. Nu viser en ny undersøgelse, foretaget af FDB Analyse for bladet Økologisk, at det forholder sig modsat. Danskere, der har en større viden om gmo, er også mest negative. De er mere bange end gennemsnittet for, at genmodificerede planter kan udkonkurrere vilde planter eller sprede deres gener i naturen, og de er mere skeptiske end befolkningen generelt over for positive argumenter. F.eks. at gmo kan skabe sundere afgrøder og give billigere fødevarer. »Skiftende fødevareministre har sagt, at hvis bare borgerne vidste noget mere om gmo, så ville de også blive mere positive. Sådan er det bare ikke, og det er enormt bemærkelsesværdigt. Normalt tænker vi jo, at i det øjeblik, folk ved mere om en teknologi, så bliver de også mere positive«, siger afdelingschef i FDB Thomas Roland, der har analyseret tallene. Nej til hurtigvoksende laks FDB-analysen er den seneste i en række af undersøgelser, hvor danskerne er stærkt negative over for især genmodificerede råvarer i mad og genmodificerede planter på danske marker. Kun hver tiende angiver i undersøgelsen, at de ville spise de genmodificerede hurtigvoksende laks, der efter alt at dømme bliver godkendt i USA. Kun hver sjette af svarerne går ind for grøntsager, der er gensplejsede for at holde sig bedre. Og kun 17 procent ønsker mælk fra køer, der har fået genmodificeret foder. Det er ikke en skepsis, der kommer bag på fødevareminister Henrik Høegh (V). Høegh mener, at det skal være muligt at dyrke gmo i Danmark, men er selv mindre begejstret for teknologien end sin forgænger i jobbet, Eva Kjer Hansen. »Danskernes skepsis hænger tæt sammen med, at der ikke er en egenskab ved de afgrøder, der gør, at det føles nødvendigt. Jeg kan godt forstå, at folk spørger, hvorfor vi skal dyrke det på danske marker«, siger han. »Sådan har jeg det også selv. Der er ikke nogen gmo-afgrøde, der har så store fordele, at vi bør dyrke det nu«, siger han. »Men derfra og til at sige, at vi aldrig skal gøre det i fremtiden – der er der et langt stykke«, siger Høegh. I dag er det tilladt at dyrke en række gmo-afgrøder i Danmark, men danske landmænd er endnu ikke gået i gang med at plante f.eks. gmo-majs med indbygget resistens mod skadedyr eller den kontroversielle Amflora-kartoffel med gener fra en bakterie. Gerne til medicin Danskerne er mindre afvisende over for gmo, hvis det bruges til medicinske formål, og hvis dyrkningen foregår i lukkede tanke. Flertallet mener også, at det er i orden at lave vaskepulver af genmanipulerede mikroorganismer. Til gengæld går svarerne i FDB-undersøgelsen ikke ind for majs, der er gensplejset til at modgå insektangreb eller lægemidler lavet af gensplejsede kartofler, der har groet på en mark. »Det tyder på, at danskerne er ganske fornuftige. Vi skal bruge gmo til at fremstille insulin og i lukkede systemer, men der, hvor systemerne ikke er lukkede, og det kan slippe ud i naturen, der skal vi udvise sikkerhed. Borgerne er kloge«, siger forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr, SF. I øjeblikket diskuterer EU-landene et forslag fra EU-kommissionen, der gør det op til hvert medlemsland, om det vil tillade genmodificerede organismer. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten og de radikale ønsker et generelt forbud mod gmo-afgrøder på markerne, mens regeringen ønsker, at myndighederne tager stilling fra afgrøde til afgrøde.