»De spirer og rådner, inden jeg når at spise dem. Hvad er der sket med gulerødderne?", spørger forbruger Sigridur Ingimarsdottir i en mail til redaktionen.
Hun fortæller blandt andet:
»I mit køleskab skal der altid være gulerødder. Men her på det seneste har jeg observeret et nyt fænomen, når gulerødderne har ligget i grønsagsskuffen i nogle dage. De begynder at spire, og de rådner op i enderne. Jeg tænkte først, at det bare var dårlig discountkvalitet, så jeg prøvede at købe økologiske og konventionelle gulerødder. Men jeg oplever stort set det samme, og det er meget sjældent, at jeg når at bruge en pose op, inden jeg må smide en del ud«. »Kan der være sket en ændring i forarbejdningen hos producenterne?«, spørger Sigridur Ingimarsdottir.