Festivaler for mad er gået hen og blevet en stor dille i vores del af verden. I Danmark findes der nu mad- og råvarefestivaler i enhver landsdel.
Men København kan bryste sig af, at den har den største i Danmark og en af de største i Nordeuropa. Vokset uafbrudt Sidste år gæstede 75.000 mennesker den 14 dage lange festival, og det var vel at mærke gæster, der lagde penge for mad og arrangementer. I år kan tallet nemt blive højere, eftersom antallet af arrangementer er steget fra 90 i 2011 til 140 i år. »Målt på både gæster og arrangementer er vi bare vokset uafbrudt siden 2005«, siger festivalleder Maria Kristensen Bech.