Det bliver endnu dyrere at tage en franskbrødsmad til frokost eller forkæle kæresten med rundstykker på sengekanten om søndagen. Det sker, selv om Danmark i forvejen har de højeste brødpriser i EU.
Udsigten til en katastrofal høst i blandt andet Rusland har de seneste uger sendt kornpriserne i vejret. Der er fortsat langt til niveauet fra fødevarekrisen i 2007-08, men råvareprisen på korn er vokset med 60 procent siden februar. Det får de danske melproducenter til at bebude prisstigninger. LÆS ARTIKELVi betaler for meget for brødet – og nu stiger det igen
»Kornet udgør en meget stor del af vores pris på mel, omkring 70 procent. Meget afhænger af den endelige høst, men vi har allerede varslet prisstigninger over for vores kunder i cateringbranchen, bagerier og detailhandelen«, siger Niels Brinch-Nielsen, formand for brancheforeningen Danske Handelsmøller. Den forklaring holder imidlertid ikke, vurderer seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet: TJEKLevebrød Multikerne er bedst i fuldkornstest
