Amerikanerne har en tradition for, at alt skal være stort.
Min onkel og tante boede i en årrække i Californien i 60’erne, og når min mormor havde været ovre for at besøge dem, kan jeg huske, at hun altid kom hjem og fortalte om, hvor overdådigt alting var, ikke mindst når man var ude og spise. Herhjemme kendte vi ikke til begrebet ’doggy-bags’, men derovre var det helt naturligt, at man efter et besøg på et steakhouse fik halvdelen af middagen med hjem i en pose, for det var simpelthen ikke muligt at fortære de enorme mængder af kød på tallerkenen.
LÆS ARTIKELGuide: 13 lækre madtips til picnickurven Selv oplevede jeg det, da jeg første gang besøgte New York. Jeg havde vandret omkring i byen i mange timer og var blevet temmelig brødflov, så jeg gik ind i en af de mange deli’s og bestilte helt uskyldigt en Reuben sandwich, mens jeg spekulerede på, om jeg nu ville blive mæt af bare én. Da den ankom, var jeg mildest talt målløs. Jeg tror, der har været omkring 3-400 gram sprængt oksebryst dynget op på brødet, derpå en spadefuld sauerkraut og en halv smeltet schweizerost. Dertil et 5-liters glas med syltede kæmpeagurker.