Selv om man er den højest beliggende chianti-zone, kan man godt blive overset, når man er oppe imod de store denominazioner i Toscana.
Det er tilfældet for en af de små underzoner af de i alt syv chianti-denominazioner, der findes i dag.
Chianti Rùfina er navnet på de vine, der kommer fra området øst for Firenze.
I skyggen af Chianti Classico
Det opdyrkede areal ligger i dag på kun 750 ha, og når det sammenholdes med de 70.000 ha, der dyrkes Chianti Classico på, er det klart, at Rùfinaen kommer til at stå lidt i skyggen.
Der er ellers noget af et historiefællesskab mellem det, vi nu kender som henholdsvis Chianti Classico og Chianti Rùfina.

