Hvis man er så heldig at besøge fødevaremarkedet St. Lawrence Market i Toronto, bør man absolut besøge rissælgeren Rube Marcus.
Han er 87 år gammel, slank som en mynde og frisk som en hyperaktiv teenager. Forklaringen er ifølge ham selv, at han ikke har levet af andet end ris, siden han var i 20’erne. Rube Marcus tager cirka 30 canadiske dollar for et kilo vilde canadiske ris, som høstes i et enormt skov- og søbælte 600-800 kilometer nord for byen Regina i provinsen Saskatchewan, og det svarer til knap 140 kroner. Til sammenligning koster 200 gram fra cirka 50 kroner i butikkerne herhjemme, så jo, der er god grund til at besøge ham. Men nu er det jo smagen, det handler om. Vilde ris skal koge længere end almindelige ris – helt op til 50 minutter alt efter varianten – men resultatet er værd at vente på. De smager som en mild blanding af jasminris, hasselnødder og jordskokker og har et dejligt, sejt-sprødt bid.
Indianermad
De karakteristiske vilde ris er sundere end hvide ris. De har et ekstra højt indhold af B-vitaminer, jern og kalcium, er uden gluten, fuldkommen uden fedt og kolesterol og rige på fibre. Men betegnelsen ris er misvisende. I virkeligheden er der tale om en vild art søgræs, der vokser i store lavvandede sø- og sumpområder på det indre nordamerikanske kontinent.
Indianerne i den amerikanske delstat Minnesota og de store canadiske stater Alberta, Saskatchewan og Manitoba har høstet dem i årtusinder.
I den korte høstsæson sejlede indianerne oprindeligt ud mellem græsserne i kano eller robåd og bankede på dem med to lange smalle kæppe af træ, så frøene dryssede ned i bunden af båden. I dag bruger man en fladbundet båd med luftdrevet propel og en stor græsslåmaskineagtig front, der banker frøene af i højt tempo.
God i salat
