Hvad betyder en michelinstjerne for antallet af gæster?
»Det betyder meget. For den afspejler en vis standard. Vi oplever tit folk, der spørger interesseret til det, eller udenlandske gæster, som rejser efter guiden. Gennem årene har jeg dog brugt så mange tanker og energi på Michelin, at jeg nu er ved at være træt af det. Den udvikling, der er sket i Danmark, afspejler sig ikke i guiden, og det er trist, fordi de vægter en bestemt type restauranter, hvor det ikke kun handler om den mad, man får. Jeg har spist på mere end 50 forskellige 3-stjernede Michelin-restauranter i hele verden og fundet mange af dem dårligere end dem, jeg har besøgt herhjemme. Det er frustrerende, men det skyldes nok, at man i Danmark ikke har råd til en tjenerstab på 20 mennesker, som er det, der skal til for at få mange stjerner«.
LÆS ARTIKELAnmelderne spår: Det bliver et godt michelin-årHvad er det bedste ved Michelinstjerner? »Det er selvfølgelig med til at holde én i form, så man ikke falder af på den. Det er som at gå til eksamen hver dag. For de danske anmeldere ser jeg mere som kollegaer. Vi har brug for dem, og de har brug for os, og forbrugerne har brug for nogle, der undersøger restauranterne«.
Madanmelder: Ny dansk restaurant overgår NomaHvad er det værste ved Michelinstjerner?




























