Man bliver ikke ’stor og stærk’ af at fylde sig med chips, slik og sodavand.
Det ved vi godt. Men hvor galt står det egentlig til? Det afhænger tilsyneladende af øjnene, der ser – og er det helt store slagsmål mellem fødevareindustrien på den ene side og repræsentanter for forbrugerne, patientorganisationerne og landbruget på den anden side.
Helst død og begravet
Stridens kerne er fødevareindustriens lancering af den såkaldte GDA-mærkning, der står for Guideline Daily Amount. GDA-mærkningen bruges især på produkter med et højt indhold af energi, fedt, sukker og salt.
Mærkningen gør det overordentlig svært for forbrugerne at gennemskue varernes sundhed – eller mangel på samme, mener en række organisationer, som helst ser GDA’en død og begravet.
Beskeden portion Til forskel fra den almindelige næringsdeklaration, der er opgjort per 100 gram eller 100 ml, er GDA-mærkningen opgjort i procentdel af en standardportion, som både er ganske beskeden og i størrelse svinger fra vare til vare. Samtidig opererer industrien med nogle værdier, der ’tillader’ os at indtage omtrent dobbelt så meget sukker som de officielle sundhedsanbefalinger foreskriver.