»Så er det sgu blevet madtid igen, hva’ Pedersen!«, råber en ældre herre med høreapparat til en anden ude foran, da vi ankommer. Jeps, det er lige, hvad det er, samtykker min kammerat og jeg, inden vi træder indenfor i hulen. Chokket falder prompte. »I ved godt, der er privat selskab i dag, ikke?«, spørger en ældre kvinde os, da vi med halvtomme blik træder igennem værtshuset i retning mod baren. »Øh, næh det ...« er det bedste, min tilstand tillader mig at få fremstammet. Da vækkeuret ringede en halv time tidligere, var jeg mildest talt ikke klar på noget som helst. Sjovt hvordan den evige klat sprutsavl på lagenet kan være druknefarlig stor, og ens knastørre drøbel blot kan kigge misundeligt til gennem de kronisk spredte læber.
Øv, dagen afsat til tømmermænd, tænkte jeg. Men kom så i tanke om, hvorfor uret vækkede mig allerede inden middag. Bordet var bestilt, og jeg skulle mødes med en kammerat til god gammeldags dansk mad på Café Samsø, byens nok billigste sted til gris i adskillige afskygninger. Fyldt med Flyttemand Olsen Tanken om restituering med sprøde svær og medister overvandt både træthed og hovedpine, og nu står vi her og kan efter lidt knas med tungen fortælle kvinden fra selskabet, at vi skam har bestilt bord. »Nå ja, bare I så ikke skriver maden på min regning«, gnægger en gråskægget mand, som senere viser sig at være fødselaren i selskabet. Det gør vi ikke, forsikrer vi og finder stille vores pladser nede bag i ved ostebordet efter først at have rippet baren for cola og is. Café Samsø ligger på hjørnet af Samsøgade og Jagtvej over for Fælledparken. Dér har den ligget siden 1913, og nærmest lige så længe har det lille værtshus haft tradition for i weekenden at servere solid dansk mad til overkommelige priser.
