Bør vi spise lidt mere kød og bønner, så vi kan holde vægten? Eller mindre kød for at undgå kræft? Burde det hvide brød stemples med en advarsel? Bør vi få flere D-vitaminer, end vi gør i dag? Er frugtsukker farligere, end vi går og tror? Næsten 90 nordiske ernæringsforskere fra dusinvis af universiteter og styrelser sidder i disse måneder og gennemtrawler tusinder af videnskabelige rapporter for at finde svarene på et centralt spørgsmål i de fleste menneskers eksistens: Hvad skal vi spise?
De danske kostråd for de næste ti år
Det er et arbejde, der om et halvt år skal udmunde i rapporten ’De nordiske næringsstofanbefalinger 2012’ – en rapport, der i ernæringskredse betragtes som ’Bibelen’.
Det er nemlig den rapport, der de næste ti år kommer til at danne grundlaget for de danske kostråd, madkampagner og det offentliges arbejde med at bekæmpe den nuværende epidemi af fødevarerelaterede sygdomme. Den seneste version af anbefalingerne kom i 2004, men denne er langt grundigere og dyrere.
