Michelin. Restauratør Anita Klemensen er den første kvinde herhjemme, som kan bryste sig af en michelinhæder.
Foto: JACOB EHRBAHN

Michelin. Restauratør Anita Klemensen er den første kvinde herhjemme, som kan bryste sig af en michelinhæder.

Nyt om mad

Danmark får sin første kvindelige michelinrestauratør

Den nykårede stjerne 'Den Røde Cottage' er i chok over hæder.

Nyt om mad

Det er et hold mildt sagt forbløffede yngre kokke, der i disse timer går omkring i den lille restaurant Den Røde Cottage i en lysning i skoven i Klampenborg, lykønsker hinanden, tager imod blomsterbuketter og vinflasker fra gratulanter og ryster på hovedet.

De havde slet forventet at få en stjerne i den eftertragtede Guide Michelin. Og der skulle flere telefonopkald til her til formiddag, før de to forpagtere, kokkene Anita Klemensen, 34, og Lars Thomsen, 32, overhovedet fattede, at det var alvor og ikke spøg.

I alt fire nye danske restauranter kom i dag med i den eftertragtede guide. Flere af dem var overraskelser. Men ingen så stor som Den Røde Cottage.

Læs også

»Sidste år var de her tre gange, og da var vi ret spændte, da guiden kom, ikke fordi vi regnede med at få stjerner, men vi var interesserede i at se, hvad der stod. Og det var ikke noget sådan … imponerende. Og så er vi ikke gået synderligt op i det siden. Vi har haft mange engelske gæster, men så vidt vi ved, har de kun været her en eller to gange. Så vi havde slet ikke forventet noget«, siger en af forpagterne af Den Røde Cottage, kokken Anita Klemensen, da Politiken kigger forbi.

Første kvindelige stjerne

Hun er den første danske kvinde, som modtager den prestigefyldte hæder.

»Vores mål har på intet tidspunkt været at få en stjerne. Det har været at skabe en restaurant, som vi selv godt kunne tænke os at spise på, hvor man kan få lov til at være, som man har det bedst. Vi vil gerne skabe en lidt større portion af nærvær«, siger Anita Klemensen.

Læs Politikens anmeldelse

»Normalt hvis du vælger en menu på fem retter, er det køkkenet, der vælger, hvilke fem retter det er, du skal spise. Hos os er der en helt anden valgfrihed. Det kan godt være, at vi får travlt nogle dage, men det er det værd«, siger hendes medforpagter, kokken Lars Thomsen.

Anmeldere: Det er flot
Politikens madanmelder, Helle Brønnum Carlsen, synes, at det er et fortjent skulderklap, Anita Klemensen og Den Røde Cottage har fået.

»Det er det fedeste, at Klemmensen får en stjerne. Hun har en mere feminin måde at servere maden på, og det plejer Michelin ikke at gå efter. Jeg troede ikke, at Michelin kiggede på kvinder overhovedet. Det er overraskende, ikke mindst fordi, Den Røde Cottage ligger et sted, der næsten er på vejen ud af København«, siger Helle Brønnum Carlsen.

FAKTA

Jesper Uhrup Jensen, redaktør på det danske madmagasin Gastro, er også imponeret

»Det er ret flot i den verden, hvor der er så få kvinder, der gør sig bemærket«, siger Jesper Uhrup Jensen.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce