Fedtskatten er den første af sin slags i verden, og det har fået den internationale presse til at kigge mod Danmark.
Medier som Guardian, Washington Post og BBC skriver om de smørelskende danskere. For det undrer, at et land som Danmark, kendt for Lurpak, wienerbrød og bacon, er det første land i verden til at indføre en skat på fedt.



























