De fleste mænd ville sige: Salater, det er til tøserne eller kaninerne, om det hedder rucola- eller mizunasalat, er fuldstændig ligegyldigt, man bliver jo aldrig mæt af de grønne tynde blade ... nej, der skal være mere kød på drengen! Mænd vil gerne være mætte, når de går fra bordet. Det er et behov, man slet ikke skal underkende.
NYHEDSBREV Tilmeld dig MAD's nyhedsbrev og bliv opdateret på gastronomi, vin og gode tilbud hver torsdag
En sulten mand er en gnaven og uberegnelig mand. For mange mænd er ordet salat helt uforeneligt med følelsen af mæthed. Det er tøset og fjerlet mad, som dårligt kan kaldes et måltid, fordi man bliver sulten få timer senere. Det er no go. Men det er faktisk slet ikke så svært, hvis man gerne vil have nogle store, fyldige, mættende salater.

