»Filigran – det er den bedste måde at forstå en god Moselvin på«.
Jeg står denne martsmorgen og er ved at tjekke ud af Hotel Becker’s i Trier, da Tina Becker kommer forbi.
Tina er gift ind i familien Becker, som ud over hotellet har en stjernerestaurant af samme navn i tilknytning til hotellet.
Som restaurantens sommelier gav Tina mig og mine danske medrejsende kumpaner en fremragende og kompetent betjening ved den foregående aftens gastronomiske udskejelser i et af Moselområdets gastronomiske højdepunkter. Finessen er vigtig
Nu hvor jeg har hende på tomandshånd, må jeg spørge, hvad hun opfatter som Moselvinenes største egenskab.
»Det er finessen, den særlige struktur, mængden af små bitte detaljer, der varierer fra vin til vin – Moselvin opfatter jeg som filigran«. Havnede i en kedelig suppedas
Det, synes jeg, er en glimrende og rammende beskrivelse af disse fantastiske rieslingvine, som engang for godt 100 år siden under et navn som f.eks. Piesporter var dyrere end de dyreste premier cru’er fra Bordeaux, men som efter Anden Verdenskrig havnede i en kedelig suppedas, der fik renommeet og priserne til at styrtdykke.
Piesporter har i lang tid ikke været et navn at gå efter og er det stadig ikke – medmindre man har et meget præcist og aktuelt kendskab til producenten. Forskellige harmonier Filigran. Fire timer senere hører jeg ordet igen.
