Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Dj'en Kasper Bjørke drikker kaffe på Verdens mindste kaffebar.
Foto: BJERG MØLLER JONATHAN

Dj'en Kasper Bjørke drikker kaffe på Verdens mindste kaffebar.

Nyt om mad

Café-ejer åbner verdens mindste hotel

Verdens mindste kaffebar slår igen dørene op i København og bygger nyt i højden.

Nyt om mad

I Tullinsgade på Vesterbro ligger Verdens Mindste Kaffebar.

Om det så rent faktisk er verdens mindste kaffebar er langt fra sikkert, men lille, det er den da.

Den er desværre også lukket. Men det bliver der nu lavet om på. Leif Thingved fra cafeen Granola på Værnedamsvej har nemlig lejet cafeen og åbner den igen i begyndelsen af det nye år.

Til foråret vil han desuden indrette verdens mindste hotel, der kommer til at ligge i toppen af den 12 kvadratmeter 'store' café.

Et rum på cirka samme størrelse, hvor der lige præcis er plads til en seng på 1.40 meter, et toilet og en håndvask.

Prangende navn Den kombinerede cafe + natlogi kommer til at bære det prangende og bevidst en kende overdrevne navn, Central Hotel & Café.

»Jeg forestiller mig, vi skal have et kæmpe skilt på taget«, griner Leif Thingtved.

Han siger om begrundelsen for at overtage kaffebaren:

»Vi kan rigtigt godt lide Tullinsgade, som jo nærmest ligger i forlængelse af Granola. Og Verdens Mindste Kaffebar runder gaden flot af, synes vi. Derfor er det synd at lade den stå lukket«.

Store planer

'Vi' er Leif Thingved og hans Granola-makker Jacob Kampp. Sidstnævnte er desuden tidligere medejer af Verdens Mindste Kaffebar, samt i øvrigt cafeen Pixie på Østerbro.

Men på et tidspunkt gik alle kræfterne i Pixie.

Og det lillebitte kaffested, hvor der på en god dag og med meget hjerterum er plads til fire måske fem gæster, fik lov at sygne hen, til det til sidst lukkede.

Nu vil de to makkere have liv i mikrokaffestedet igen.

Og der er store (!) planer for Central Hotel & Café. Temaet bliver formodentlig noget 30'er-stemning og gerne med rejsemotiver.

Samleren Leif Thingtved har en håndmalet illustration af en af to Fokkere (hollandsk propelfly), som blev indkøbt til en jysk lufthavn dengang Dronning Ingrid endnu var kronprinsesse.

Den slags nips kan bruges til værelset, som Leif Thingtved ser frem til at indrette.

Her kan du sove på verdens mærkeligste hoteller

Svært tilgængeligt hotel
Det er dog ikke nogen let opgave. For overhovedet at komme ind i overetagen skal man åbne en dør fra opgangen ved siden af, fordi huset med kaffebar og snart også hotel er for småt til at have en trappe.

Umiddelbart ikke det nemmest tilgængelige hotelværelse.

Til gengæld ligger belønningen for gæsten i, at man hurtigt vil blive en del af miljøet. Alle i Tullinsgade og formentlig også hele Værnedamsvej vil være interesseret i at vide, hvem der har lejet sig ind på verdens mindste hotel, vurderer Leif Thingtved.

I det hele taget forsøger de to makkere at gøre oplevelsen så speciel som muligt.

»Der skal være så meget luksus, man overhovedet, kan presse ind på 12 kvadratmeter«, siger Leif Thingtved.

Prisen bliver da også derefter. Omkring 1.500 kroner pr. overnatning. Det er så inklusive morgenmad.

Hotelgæsterne vælger selv, om den skal indtages i verdens mindste kaffebar under verdens mindste hotel. Eller i Granola for enden af gaden.

LÆS ANMELDELSE

Københavnerhotel vil være Nordens største

TOP 10:Danmarks fedeste designhoteller

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce