Blandt kendere har den været ventet med spænding.
Sidste år lancerede Lille Gadegård på Bornholm den første danske whisky, siden De Danske Spritfabrikkers efter sigende ikke særlig vellykkede produktion af Cloc Whisky, som blev indstillet i 1977.
Nu tager destilleriet Braunstein hul på sit whiskyeventyr med whiskyen Edition No. 1. Åbent hus Whiskyen frigives ved et åbent hus-arrangement for destilleriets såkaldte whiskyambassadører mandag 22. marts, og selv om en halv liter af den gyldne single malt koster hele 3.000 kroner (godt nok inkl. 2 glas, 2 ædeltræsbrikker og adgang til årets smagninger), er det ret begrænsede antal flasker allerede købt og betalt inden offentliggørelsen.






























