Olieret.  Vindruekerneolie, majsolie og  solsikkeolie, som alle indeholder meget omega-6, er ikke nær så sunde, som man tidligere har troet. Det forskningsresultat er dukket op efter lang tids glemsel i en garage i Sydney og er nu publiceret i British Medical Journal. Rapsolie og  olivenolie går fri.
Foto: Jacob Ehrbahn

Olieret. Vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie, som alle indeholder meget omega-6, er ikke nær så sunde, som man tidligere har troet. Det forskningsresultat er dukket op efter lang tids glemsel i en garage i Sydney og er nu publiceret i British Medical Journal. Rapsolie og olivenolie går fri.

Nyt om mad

Nu er 'hjertesunde' planteolier måske også farlige

Forskere mistænker nu planteolier for at høre til blandt de dårlige former for fedt.

Nyt om mad

Det gamle støvede 9-spors magnetbånd med ordet LEE 3 printet på skulle egentlig bare have været kasseret.

I stedet lå det i næsten 40 år nederst i en bunke papirer og gamle bøger i en kasse i en garage i Sydney hos en australsk forsker med samlermani – lige indtil forskeren Chris Ramsden henvendte sig.

NYHEDSBREV Tilmeld dig MADs nyhedsbrev og bliv opdateret på gastronomi, vin og nyheder hver torsdag.

»Det var helt utrolig heldigt, at vi overhovedet fandt båndet, og at vi kunne læse og oversætte dataene på det«, fortæller Chris Ramsden, forsker for det amerikanske institut for sundhedsforskning, National Institute of Health, til Politiken.

På båndet lå hidtil ukendt data fra et gammelt forsøg, der nu har bekræftet en stigende mistanke blandt ernæringsforskere: nemlig at de mest almindelige planteolier – dem, der har et stort indhold af fedttypen omega-6 – måske slet ikke er sunde for hjertet, sådan som myndigheder og organisationer har sagt i årtier. Det er olier som vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie (men ikke rapsolie og olivenolie).



»Der er lavet meget få videnskabelige forsøg igennem tiderne, hvor man har givet forsøgspersoner omega-6-olie og observeret, hvad det betød for deres hjertedødelighed. Faktisk har der kun været tre, og her var Sydney-studiet det ene. Studiet tyder på, at planteolierne muligvis har en negativ effekt«, siger Ramsden. Måske fordi de skaber en betændelsestilstand i kroppen ved store mængder.
Slår tvivl om årtiers dogmer

I det gamle studie skulle mænd med hjerteproblemer erstatte det mættede fedt i kosten med planteolier – noget, der ifølge teorien burde sænke kolesteroltallet og give bedre overlevelse. I stedet døde mændene i højere grad af hjertesygdomme end dem, der bare fortsatte med at spise som normalt.



Resultaterne er for nylig blevet publiceret i British Medical Journal, et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

»Fundet af de gamle data sår alvorlig tvivl om årtiers dogmer om, at mættet fedt er skidt, og umættet er sundt«, skriver British Medical Journal i sin leder.

Svage beviser
Det kan lyde underligt, at et gammelt resultat kan så tvivl om noget, vi har fået tudet ørene fulde af igennem årtier: at vi skal erstatte det ’onde’ mættede fedt fra f.eks. smør med de mere hjertesunde planteolier.

Men det er et meget godt eksempel på, hvor skrøbeligt et fundament ernæringsvidenskaben nogle gange hviler på.



Sagen er, at der aldrig har været særlig tunge beviser for, at omega-6-holdige planteolierne var gode. Ifølge professor Philip Calder, der har skrevet lederen i British Medical Journal, var forskerne i mange år forblændet af, at planteolier med omega-6 sænker kolesteroltallet.

»Det var tidligere det eneste, alle var bekymrede for, så derfor var det en attraktiv historie, at planteolier kunne sænke kolesterol. Men i realiteten var der meget få studier lavet på omega-6-olier, hvor man kiggede på såkaldte ’hard end point’ – altså deres indvirkning på dødelighed, hjerteanfald og den slags«, siger han på en telefonlinje fra University of Southampton i England.



Ifølge Calder er det langtfra sikkert, at for store mængder omega-6-holdig planteolie er skadeligt for helbredet. Men der er god grund til at være forsigtig med at spise for meget af dem. Han har ikke de store forhåbninger til, at budskabet når ud.

»Ideen om, at mættet fedt er skidt, og flerumættede fedtsyrer er gode, er blevet et dogme nu. Det bliver svært at omgøre 40 års videnskab, markedsføring og uddannelse på baggrund af dette«, siger han.

Farlig fedt
De bedste fedtstoffer er ifølge professoren stadig de velkendte omega-3-olier – typisk fundet i fisk – om end det ikke engang er 100 procent sikkert længere. Derefter kommer såkaldte monoumættede fedtsyrer – bedst kendt fra olivenolie og mandler.

Ideen om de sunde flerumættede planteolier blev til i en tid, hvor højt kolesterol sås som den væsentligste grund til hjerteproblemer, og hvor man havde en meget grov opdeling af fedttyper.



I 1960’erne og 1970’erne mente mange forskere, at alt flerumættet fedt var det samme, uanset om det var solsikkeolie eller omega-3-fedtstoffer fra fede fisk. Forsøgspersoner blev bedt om at øge både indtaget af fiskeolier og planteolier på én og samme tid, og dermed maskerede man, at den ene fedttype kunne være skadelig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskerne havde sågar tendens til at slå mættet fedt sammen med de farlige transfedtsyrer, når man lavede forsøg. Det fik mættet fedt til at tage sig værre ud.

Igennem 40 år var der kun tre forsøg, hvor forskerne kun gav forsøgspersonerne flerumættede planteolier og derefter observerede, hvor mange der blev syge, døde eller fik hjerteproblemer. Og i det ene af de tre forsøg lå resultatet altså i en garage i Sydney.

Spis som før i tiden
»Problemet er, at det er så ekstremt kostbart at lave lodtrækningsstudier. Vores Diogenes-studie kostede alene 15 millioner euro at lave (111 mio. kr., red.). Det er derfor, man gør så meget for udnytte de studier, der er lavet«, fortæller professor Arne Astrup, der leder Københavns Universitets institut for idræt og ernæring.

»Studiet betyder oversat til dansk, at sådan noget som solsikkeolie og majsolie ikke er de bedste valg, hvis man vil købe olie. Noget tyder nemlig på, at hvis man får for meget omega-6 i forhold til omega-3, er det skadeligt. Men det er der jo en løsning på: den gode rapsolie, der har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, og olivenolie. Et stort studie fra Spanien viste for nylig, at en olivenolierig kost eller en kost fyldt med nødder og mandler nedsatte forekomsten af blodpropper«, siger han.



En pointe er ifølge professoren, at de omega-6-holdige planteolier er en ny ingrediens i menneskets diæt. Den første madolie blev opfundet og markedsført i 1911 af Proctor & Gamble, og før 1970’erne var planteolie ikke udbredt.

»Hvis jeg er i tvivl om videnskaben, så mener jeg, at det er klogt at gå tilbage til naturen. Gå tilbage til det uforarbejdede, og gå tilbage til de fødevarer, som vi altid har kendt. Det at introducere nye næringsstoffer i et omfang, vores krop ikke har været udsat for før, fører ikke godt med sig«, siger han.

Chris Ramsdens studie imponerer dog ikke Hjerteforeningen herhjemme. Foreningen anbefaler planteolier over en bred kam på hjemmesiden og fremhæver ud over olivenolie og rapsolie også den omega-6-rige vindruekerneolie og den endnu mere omega-6-rige tidselolie. Sidstnævnte er den samme olie, der blev brugt i det gamle forsøg.



»Jeg mener ikke, at studiet giver anledning til at ændre på vores anbefalinger. Det har en række svagheder, og det kan primært bruges til at sige noget om tidselolie, ikke noget om så meget andet. Men vi overvejer løbende, om vi skal revidere vores anbefalinger«, siger formand Henrik Steen Hansen.

Dogmer står for fald
Historien om de gamle data er et eksempel på, hvordan etablerede dogmer i disse år falder og bliver erstattet af et mere broget billede.

Igennem 1990’erne hed det f.eks., at man skulle spare så meget på fedtet som overhovedet muligt og til gengæld bare give los med hensyn til at spise brød, pasta og ris. I dag er rådet nærmere at være påpasselig med de lette kulhydrater.

Mængden af protein i maden over for kulhydrater er også kommet til debat, efter at lavkulhydratdiæter har vist sig mere effektive end fedtreducerede diæter i mange forsøg.

Selv dogmet om det gode i frugt og grønt er kommet under skeptisk behandling.



»Hvis vi havde snakket sammen for 15 år siden, havde der ikke været nogen grænser for, hvad frugt og grønt kunne gøre«, siger forskningsleder Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse.

De gamle undersøgelser viste sig at være fejlbehæftede, og nyere og bedre undersøgelser har vist, at frugt og grønt har meget lille direkte betydning for risikoen for en række kræftformer. De er dog stadig gode i forhold til at undgå hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Nogle gange går det også den anden vej. For 15 år siden mente man, at kaffe øgede risikoen for kræft i bugspytkirtlen, men i dag ser det tværtimod ud til måske at beskytte mod tyktarmskræft.

Mere ydmyge anbefalinger

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For forskerne er pointen, at man bliver nødt til at være betydelig mere ydmyg, end man var tidligere. »Vi har været lidt for skråsikre i vores udmeldinger, men det er svært at lave kostanbefalinger og så hele tiden tilføje, at der er stor usikkerhed om videnskaben«, siger Arne Astrup, der i mange år var ledende i at udforme kostanbefalinger og lige nu er involveret i arbejdet med at udforme de kommende danske kostråd.

LÆS OGSÅ »Men vi skal lægge det åbent frem. I dag er folk meget oplyste med hensyn til kilderne, og mange, der ikke er fagfolk, har sat sig ind i sagerne. Folk kan godt tåle at høre, at der er usikkerhed. Det er også et signal til myndighederne om, at I må leve med den usikkerhed, indtil I giver de midler, der skal til for at få afklaring«. Philip Calder, professoren der skrev lederen i British Medical Journal, siger, at forskerne må erkende, at vi er langt fra en afklaring på mange områder inden for ernæringsvidenskaben. »Rigtig mange af de gamle ideer viser sig ikke at holde vand, og mange kernediskussioner er stadig langt fra at være løst. Fordi det er så kompliceret og svært at drive ernæringsvidenskab«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden