Kagekrig. Agnes Cupcakes kom i vælten i 2011, da en række kritiske arbejdsforhold så dagens lys. (arkivfoto)
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

Kagekrig. Agnes Cupcakes kom i vælten i 2011, da en række kritiske arbejdsforhold så dagens lys. (arkivfoto)

Nyt om mad

Agnes Cupcakes' butikker drejer nøglen om

Fremover kan man købe cupcakes til bryllupper og barnedåb.

Nyt om mad

Hvis du sætter kursen mod en af Agnes Cupcakes' butikker i København, går du fremover forgæves.

På grund af økonomiske problemer lukker ejeren kædens butikker og vil fremover kun sælge direkte til arrangementer og andre forretninger.

»Butikkerne har givet minus. Vi forsøgte at sælge Agnes, men det gik i vasken, fordi udlejerne ikke ville godkende de nye ejere. Det har de sådan set ret til, men det er hamrende ærgerligt«, siger ejer Morten Strunge, der ikke vil kommentere, hvad der fik udlejerne til at sige nej til de nye ejere.

Men kæden, der blev kendt for sit ganske moderne koncept, stopper ikke alle sine aktiviteter. Det er kun butikssalget, der lukker. Strategien er at fokusere på barnedåb, bryllupper og andre arrangementer i stedet.

Derudover er Agnes Cupcakes i dialog med andre forretninger og caféer om at sælge kædens cupcakes, fortæller Morten Strunge.

Et 'gamblet' køb Morten Strunge købte kæden i juni 2012 efter et tumultarisk tid, hvor kæden havde fået negativ opmærksom på grund af kritisable arbejdsforhold for de unge ansatte.

Selskabet har aldrig givet overskud, og det har været en »kæmpe udfordring« at forsøge at vende skuden.

»Jeg vidste det godt, da jeg overtog det. Det var meget impulsivt, og selskabet var i betalingsstandsning. Det var lidt et gamble, og bogføringen var ikke up to date. Vi startede lidt længere bagud, da vi fik opgjort bøgerne og kigget på omkostningerne. Det har taget lidt mere tid og kostet flere penge«, siger Morten Strunge.

Dovne ’wannabe reality tv-stars’

Politiken fortalte i efteråret 2011 om en række kritiske arbejdsforhold i kæden. For eksempel blev de unge ansatte truet med bøder på en kvart million, hvis de fortalte omverdenen om de interne forhold i butikkerne.

Da den daværende direktør , Kristian Vangsgaard, skulle forklare de strenge regler lød det:

»En tredjedel eller mere af pigerne er ’wannabe reality tv-stars’. De tror, at de skal arbejde i Agnes Cupcakes, fordi ’det er simpelthen så smart, og det er uha så fedt så fedt det hele’. Flere af dem gider ikke at lave noget, men når man kommer, står der tre piger og snakker og gider ikke tage telefonen«, sagde han i Politiken.

Det skabte heftig debat og har præget arbejdet for ejeren, der senere tog over ejerskabet af kæden.

»Der har været ekstremt meget tumult om brandet, og det har vi forsøgt at arbejde med. Vi har prøvet at få pigerne i butikkerne til at få gejsten tilbage og vende hele virksomheden. Vi er kommet langt. Vi taber stadig penge i dag, men ikke i samme størrelsesorden som, da jeg overtog den«, siger ejer Morten Strunge.

Målet har været at skære forretningen til og forbedre den daglige styring af butikkerne. Eksempelvis har man ændret produktionsplanerne, så man ikke længere har planlagt cupcake-bagningen en måned ad gangen.

I stedet for har man justeret lidt fra dag til dag alt efter vejret: Ved regnvejr spiser danskerne nemlig flere cupcakes end ved hedebølge, fortæller Morten Strunge.

Har kritikken af arbejdsforholdene betydet meget for dit arbejde?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi har kørt med overenskomst det meste af tiden. Jeg ved godt, at medarbejderne gør forskellen, og man skal opføre sig ordentlig overfor for dem«, siger han.

Selvom kritikken af kæden var voldsom tilbage i 2011, har det ikke været afgørende for lukningen af butikkerne.

»Der er nogle kunder, der har været væk i en periode. Men det har været begrænset, efter de fandt ud af, at der var kommet nye ejere, og at pigerne havde det ordentligt«, siger Morten Strunge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce