Sådan må en kylling have smagt i gamle dage, tænkte jeg, da jeg for første gang satte tænderne i en Sødam-kylling.
Derfor er jeg kørt til Sønderjylland til gården Sødam, tæt på Møgeltønder. Her omkring 7 kilometer fra Vadehavet bor ægteparret Hans og Elin Johnsen, der opdrætter økologiske kyllinger. Ikke helt almindelige, men nok de bedste kyllinger, jeg har smagt. Nogle af Danmarks bedste restauranter har også sat kyllingen på menukortet; Noma, Relæ, Kong Hans, Søllerød Kro og Geranium.

