På engelsk kalder man det et first world problem. Når man som privilegeret borger i et velstillet samfund brokker sig over ting, man burde skamme sig over at gå op i. Som når folk hidser sig op over at have for mange fjernbetjeninger liggende i sofaen. Eller når man beklager sig over, at solen skinner så kraftigt, at man ikke kan bruge sin iPad ude på altanen.
Eller når en madanmelder brokker sig over at få serveret den samme strandurt, hver eneste gang der står råmarineret kammusling på menuen. Kan de da ikke finde på noget nyt? Vi er ved at blive kvalt i stive stængler fra vadehavet og naturvin, der smager af pruttevand. Vi kan ikke holde det ud!
