Guide 18 gode sushisteder

PR-Foto: Sticks 'n' Sushi
PR-Foto: Sticks 'n' Sushi
Lyt til artiklen

Bento Sushi
Den autentiske take away, Bento Sushi, er flyttet fra Halmtorvet til nye lokaler på Helgolandsgade. Indehaverne, der selv er japanere, har tidligere undervist på Japans kokkeskoler i sushiens særlige kunst, og nu kan du opleve deres små mesterværker på Vesterbro. Er du ikke til rå fisk, så prøv stedets grillede sushi eller kast dig ud i teriyaki retterne, der er marineret kød, serveret med ris, grøntsager og japansk pickles. De kan bestilles i to størrelser afhængig af om du er lækker- eller gammelsulten.
Bento Sushi, Helgolandsgade 16, København V.
www.uki.dk

Selfish Sushi
Siden 2001 har Elmegade huset en af byens bedste sushisteder, Selfish Sushi. Konkurrenter har i tidens løb åbnet og lukket, men den diminutive japanske diner har vundet de lokales gunst. Priserne er nemlig i orden og smagen fænomenal. Fra tirsdag til lørdag skaber den japanske indehaver egenhændigt og utrætteligt samtlige sushistykker, der forlader butikken, så i weekenden er det klogt at bestille i god tid.
Selfish Sushi, Elmegade 4, København N.
www.selfish.dk

Hing Sushi
På Vesterbrogade ligger den undseelige, men hyggelige Hing Sushi, hvor du kan placere sushiordrer fra 1 til 300 kuverter. Udover almindelig sushi, kan du også bestille sashimi, der er rå fisk uden ris, sticks med lam, kylling eller oksekød, salater og den traditionelle misosuppe med tofu. Priserne er rimelige og betjeningen venlig og effektiv.
Hing Sushi, Vesterbrogade 146A, København V.

www.hing.dk

Sticks N Sushi

Sticks N Sushi dækker med sine ni filialer det meste af København og omegn. Og selv om stederne bestemt ikke er billige, skal de have ros for deres store kreativitet og sans for detaljer. Sushien er ikke kun en gastronomisk men også en æstetisk oplevelse, hvor opfindsomme ingredienser som sorte sesamfrø, fintrevet chili, trøffelolie og fiskeæg bidrager til helhedsindtrykket. Udover det almindelige menukort, har chefkokken udtænkt 11 efternølere med indbydende navne som Rainbow Roll , Hells Kitchen Roll og Dele Delight. Se alle adresser på www.sushi.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her