Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

livsstilslækker. District Tonkin er en kombineret café, interiør- og kunstbutik, og stort set alt i butikken er til salg.
Foto: Simon Fals

livsstilslækker. District Tonkin er en kombineret café, interiør- og kunstbutik, og stort set alt i butikken er til salg.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag en smagsrig sviptur til Hanoi på Frederiksberg

District Tonkin byder på autentisk vietnamesisk stemning og lækre sandwich.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hanois svar på en pølsevogn – en stålblank Bánh Mi-vogn – er det første, man støder på, når man kommer ind i District Tonkin.

Da det rullende stykke gadeinventar ankom den lange vej fra Vietnam, viste det sig, at den var for stor til at komme gennem døren på Gl. Kongevej. Men ejerne lod sig ikke slå ud og fik resolut fjernet den store glasrude mod gaden for at få vognen lempet ind på plads.

Eksotisk kaffedrikning
Anekdoten er sigende for den nyåbnede kombination af café, interiør- og kunstbutik, hvor så godt som alt i rummet er til salg. Her finder man en kurateret version af det lange land, som de fleste kender fra talrige krigsfilm og flere og flere fra ferierejser.

District Tonkin (der også er navnet på den nordlige del af Vietnam, der ligger ud mod Tonkin-bugten) er ikke først på den københavnske caféscene til at sætte en eksotisk ramme for kaffedrikning. F.eks. spejler Kimia i Blågårdsgade og The à la Menthe i Indre By sig i Marokkos kultur.

Men ingen af dem gør det så raffineret og livsstilslækkert som District Tonkin, hvor støvede pasteller af jadegrøn, dueblå og gammelrosa er sat sammen med mørke træsorter og giver cafeen en poetisk lethed.

Samtidig har stedet en egen charme: Hvis man kigger op, vil de, der har været i Hanoi, kunne spotte en hilsen til den gamle bydels frygtindgydende elkabelføring.

Vietnams svar på en burger
Menuens udvalg byder på små, præcise smagsprøver på Vietnams smagsunivers.

Vi spiser Bánh Mi Dac Biet (52 kr.), som er landets svar på en burger eller bøfsandwich, som består af en lille tyk baguette med marineret svinekød og en hjemmelavet pate med kraftig smag af lever, som står godt til de friske krydderurter, sødmen i saucen og den læskende sprøde agurk.

Vi drikker en smuk lysegrøn avokadosmoothie sødet med kondenseret mælk dertil samt frisk limonade (begge 36 kr.), der serveres med ekstra limebåde og iskold Pellegrino, så man selv kan dosere styrke og syrlighed. God stil.

Autenticiteten holder
Vietnam er ikke et dessertrige, så for at imødekomme de frederiksbergske ganer kan man få både chokoladekage og en cookiesej nøddekage, der serveres på smukt malet porcelæn.

Vi tager dog en afstikker fra magelighedens brede landevej og dykker ned i en skålfuld Chè Thung (30 kr.) – en omgang mungbønner med kokos, yams, søde kartofler og andet godt fra grøntriget.

I Hanoi får man den i plastikkrus med is på markedernes gadekøkkener, hvor kvinder i skrædderstilling falbyder deres søde varer fra store zinkbaljer.

Det ligner en gang opblødt mysli, men smagen er melet og sød af kokos. Det er en tung, mættende omgang. Og en acquired taste. I hvert fald er undertegnede efter flere møder med Chè Thung endnu ikke blevet ivrig tilhænger. Men autenticiteten holder.

En sviptur til det nordlige Vietnam
Vi runder af med en stærk Càfe Phin (28 kr.), der tager fire-fem minutter om at dryppe igennem filteret og serveres i en skål med varmt vand for at sikre, at kaffen stadig er varm, når den skal drikkes.

Sådan helt meditativt og roligt, mens vi glæder os over, at man nu kan tage en på alle måder smagsrig og smagfuld sviptur til det nordlige Vietnam en mørk vinterdag midt på Frederiksberg.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden