Sansemad. Der er fokus på mad i kombination med oplevelser under vinterudgaven af Copenhagen Cooking. Man kan bl.a. opleve kokken Mette Martinussens ’madudgave’ af Snedronningen. Tidligere har hun bl.a. sat gang i sanserne med talende æbler og lydeksperimenter.
Foto: Emil Hougaard

Sansemad. Der er fokus på mad i kombination med oplevelser under vinterudgaven af Copenhagen Cooking. Man kan bl.a. opleve kokken Mette Martinussens ’madudgave’ af Snedronningen. Tidligere har hun bl.a. sat gang i sanserne med talende æbler og lydeksperimenter.

Nyt om mad

Festival: Mad skal nydes med alle sanser

Madfestivalen Copenhagen Cooking dækker op til mad, der skal kunne føles.

Nyt om mad

Et bange blomkål eller en sorgmodig sorbet? Mad skal ikke bare smages, det skal også føles, duftes, høres og ses. Det er i hvert fald ambitionen, når Nordeuropas største madfestival Copenhagen Cooking finder sted i februar under temaet ’Taste of Emotions’.

Fortolkningen er fri, det er op til arrangørerne, om de vil sammensætte en menu af fem følelser eller servere mad til sækkepiber, teater eller ballet.

LÆS ARTIKEL

Kokkedrengene Lasse Askov og Bo Lindegaard fra I’m A Kombo har valgt at servere gastronomi fem forskellige steder i Nikolaj Kunsthal. Stemningen ændrer sig rum for rum, hvor kunstneren Anthony Goicolea udstiller videokunst.

Menuen er sammensat, så den klinger sammen med stemningerne i videoværkerne. Nogle retter akkompagnerer blot videoerne, som popcorn gør det i biografen, nogle retter understøtter og andre igen fortolker det, der sker på skærmene.

I’m A Kombo vil ikke afsløre menuen, men det kommer til at foregå efter en spændingskurve, som efterhånden er blevet et manifest for kokkeduoen.

Publikum bliver kastet brat ud i det med ukendte smage og strukturer, de bliver overrasket og udfordret, men allerede midtvejs bliver det usikre afløst af comfort food – mad, gæsterne er trygge ved, med velkendte smage i rigelige mængder. Menuen afsluttes med festlige og legende indslag.

»Når gæster sætter sig og får serveret en traditionel trerettersmenu, slår det nogle gange over på autopilot. Når vi derimod kræver, at gæsterne følger med, og når vi påvirker dem med lyd og lys, skærper vi deres opmærksomhed og sanser«, siger Lasse Askov.

Negle eller radiser
Videoværkerne vil forstærke, forstyrre eller provokere madoplevelsen, der til tider vil være grænseoverskridende og grotesk. Et af videoværkerne skildrer eksempelvis en dreng, der manisk og savlende bider negle. Gæsterne får samtidig serveret noget sprødt, det kunne være kinesiske radiser, der ligesom negle knaser inde i hovedet.



»Det giver en anden dimension. Hvis maden havde indgået i en anden sammenhæng, ville man have opfattet den helt anderledes. Når gæsten ser en person, der bider negle og samtidig skal forholde sig til en kinaradise, skabes nogle associationer, som ellers ikke ville opstå«, siger Lasse Askov.

Opskriften på den perfekte kvinde
På det Kongelige Teater tager en musiker, en digter og to balletdansere moderne livtag med guldalderen, mens teatret fører publikum rundt med serveringer i forhallen, på balkonen, i balkonfoyeren og i træningssalen.

Poetry slammer Peter Dyreborg har grebet opgaven an ved at parafrasere gamle guldalderdigte, som han opfører med skuespil og kropssprog. Han har eksempelvis fundet et digt, der indeholder opskriften på den perfekte kvinde, som dengang i øvrigt var noget med at have en gylden tunge, der vidste, hvornår den skulle tale, og hvornår den skulle tie. Den beskrivelse har Peter Dyreborg ikke bare blandet med sin egen opskrift på den perfekte kvinde, men også med opskriften på det, publikum får serveret – i dette tilfælde oksesteg med rødbede og knuste hjerter.



»Det bliver sjovt, når publikum halvvejs inde finder ud af, at opskriften ikke bare handler om en kvinde, men også om den mad, de sidder og spiser«, siger han.

Peter Dyreborgs kunst passer fint til den uformelle ramme. Han behøver ikke at stå ophævet på en scene; han kan fint stå blandt publikum, som han kommer til på Det Kongelige Teater i balkonfoyeren. Faktisk tror han, at det gør kunstoplevelsen bedre, når stemningen er mere uformel, som den er, når den kombineres med en middag. Også selv om publikums fulde opmærksomhed ikke er på kunsten.

»Det giver noget mere og noget andet, at man er helt tæt på den kunstneriske oplevelse, at man sidder midt i det«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ud af den rationelle skammekrog

Temaet ’Taste of Emotions’ lægger sig op ad en tendens, man i noget tid har set i den danske restaurationsbranche, hvor spisesteder forsøger at smelte gastronomi sammen med kunstneriske eller sanselige oplevelser. »Vi ser en stigende underholdningskombination, som er med til at forstærke opfattelsen af, at mad kan bruges som underholdning, vi har jo heller aldrig haft så mange tv-programmer om mad, som vi har nu«, siger Helle Brønnum Carlsen, ph.d. i mad og æstetik og madanmelder hos Smagogbehag.

LÆS OGSÅ Men gør det noget godt ved smagsoplevelsen, at man sætter den ind i en ramme, hvor der skal opleves og føles med alle sanser? Helle Brønnum har været udsat for både helt »magisk gode« og meget dårlige oplevelser med kunstneriske og gastronomiske sammensmeltninger. »Det kan gå hen og blive en tivolisering af mad, der kan fjerne fokus fra madens kvalitet. Men det kan også få os til at indse, at mad har masser af æstetiske elementer, der kan paralleliseres til andre kunstformer. Mad har været sat i en rationel skammekrog de sidste århundreder, så det er meget fint, at man nu søger de muligheder, der er i madens æstetik«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce