Nordisk. Den nordiske madbølge er for længst rullet ind over Danmark. Essensen er lokale, friske råvarer.
Foto: ASTRID DALUM

Nordisk. Den nordiske madbølge er for længst rullet ind over Danmark. Essensen er lokale, friske råvarer.

Nyt om mad

Pomfrit-Danmark er ramt af en ny nordisk madbølge

Lokale producenter og spisesteder vil ændre pomfrit- og friturekulturen i udkantsområder

Nyt om mad

»Vi er blevet kørt over af en damptromle i år– vi kan slet ikke følge med«.

Jørgen Toft Christensens pølsemageri ligger på gården Hallegård langt ude på markerne i Østermarie i det østlige Bornholm. Her kan gæsterne købe nordiske tapas, fersk kød fra lokale kvæg og ikke mindst nogle spegepølser og grillpølser, der er så gode, at de har vakt interesse hos nogle af landets bedste restauranter. Den lille gårdproducent har nu fire fastansatte og elleve ansatte i sommerperioden, lidt af en succes på den arbejdsløshedsplagede ø.

Hallegård, som pølsemageriet hedder, er en af de dusinvis af små gourmet-orienterede virksomheder, der er dukket op på Bornholm, og gjort øen til lidt af et forbillede for andre plagede regioner. Der er flere små gourmet-ismejerier, der er en håndfuld slikproducenter som f.eks. Johan Bülow og Mermaid, der er Svaneke Bryghus, der er lokale spiritusfabrikanter og mosterier, og der er temmelig mange ambitiøse og roste restauranter for et samfund med blot 40.000 mennesker.

»Der er sket et stort løft i kvaliteten og det kan vi mærke på, hvem vi får som sommerhusgæster. Nu får vi turister, der før tog til Skagen«, siger han. Men for hvert sted med ambition på Bornholm er der stadig ti steder, der satser på pomfritter, burgere og melede kartofler i persillesovsen.

Flot natur, ringe mad

Generelt er maden i de danske udkantsområder ofte ringe, ensformig og forbløffende identisk, uanset om man er på Fanø eller i Rønne.

»Det store problem i turismen er, at turisterne i vandkantsdanmark er glade nok for naturen og sommerhusene, men meget lidt glad for maden og serviceniveauet. Førstegangsturisterne vælger ikke at komme igen og mange af de faste tyske turister tager madvarerne med hjemmefra. Så det ville virkelig batte, hvis de lokale udbydere opbyggede en lokal stolthed, et egnspræg og fremmede lokale råvarer«, siger Kasper Fogh, kommunikationschef i Food Organisation of Denmark, der skal fremme gastronomien herhjemme.

Det sker da også mange steder i landet, siger han. F.eks. Lolland og omegn, som blev regnet som mere eller mindre fortabt få år tilbage – »ja, nærmest karikeret som perspektivløs«, som han siger det.

Nu slæber Fogh udenlandske journalister på besøg på f.eks. Knuthenlund gårdmejeri med dets prisvindende fåreoste, Claus Meyers Hotel Saxkjøbing eller til sydhavsøerne og deres frugtfestival. Og skal gæsterne ud og spise fint på Sjælland, kan de sagtens ende hos mesterkokken Claus Henriksen på Dragsholms slot i Vestsjælland eller på Hotel Frederiksminde i Præstø – egne der ikke ligefrem befandt sig på gourmandernes faste rute for få år siden.

Det nordiske madmanifest

Det er i høj grad den nye nordiske bølge og det såkaldte nordiske madmanifest fra 2004, der har skabt dette landsdækkende fokus på lokale, sæsonbetonede råvarer. Det siger Jesper Zeihlund, der er ekspert i oplevelsesøkonomi på RUC og arbejder med regional madudvikling.

»Det var det nye nordiske, der startede trenden med lokale fødevarer. En kollega har lavet en ph.d. om lokal mad, og begrebet 'lokale fødevarer' eksisterede ikke i dagligdags tale eller i medierne før fremkomsten af det nye nordiske. Vi snakkede ikke om det i den kontekst med små lokale fødevareproducenter«, siger han. Nu er det blevet en central del af erhvervspolitikken i landdistrikterne at fremme lokale fødevarer og lokale madoplevelser.

Ifølge Zeihlund har de lokale varer fået et gennembrud selv blandt konservative provinsborgere, der ikke går op i de nynordiske teser om nærhed, bæredygtighed, smagen af landskabet og unikke stedbundne råvarer.

»Ude hos Hr. og Fru Danmark synes man, at det nynordiske er noget snobberi, og ’vi skal ikke spise tissemyrer’. Men Fru Danmark er begyndt at støtte de små lokale producenter, fordi hun har fornemmelsen af, at det giver sammenhold og hjælper naboen. Det er lokalpatriotisme«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce