»Den nynordiske madbevægelse er et eliteprojekt for de få, der orker at betale for det. Men den slags kan vi altså ikke leve af«.
Nogenlunde sådan lød skudsmålet fra mange store fødevareproducenter, da et lille hold forskere fra Aarhus Universitet i 2010 interviewede mere end 50 producenter, restauranter og købmænd om, hvordan de så potentialet i det såkaldte nordiske køkken. Altså den bevægelse mod mere lokale, nordiske, rene, autentiske fødevarer, som folk som Claus Meyer og andre madfolk startede for ti år siden i november 2004. Derfor regnede forskerne med at finde den samme skepsis, da gentog den samme undersøgelse til rapporten ’Ny nordisk mad ti år efter’, der udkommer i næste uge.