Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Protein-Power. Det er torsdag, og Palæo, stenalderkost-cafeen i Torvehallerne, er fyldt med kunder, der bestiller hotdogs, hvor brødet er lavet af æggekage, og spaghetti bolognese, hvor spaghettien er erstattet af grøntsagsstrimler.
Foto: Lars Dahlager

Protein-Power. Det er torsdag, og Palæo, stenalderkost-cafeen i Torvehallerne, er fyldt med kunder, der bestiller hotdogs, hvor brødet er lavet af æggekage, og spaghetti bolognese, hvor spaghettien er erstattet af grøntsagsstrimler.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tiende dansker spiser LCHF og stenalderkost

Overraskende mange er på en af tidens kulhydratfattige kure. Fødevarestyrelsen er bekymret.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ud af ti voksne danskere – godt 440.000 mennesker – spiser efter principperne i stenalderdiæten eller den såkaldte LCHF-diæt. I hvert fald nogle gange.

Det viser den første undersøgelse om danskernes indtag af de to diæter, der har det til fælles, at de bandlyser kulhydrater i form af brød, pasta, mel, havregryn, kager, ris og sukker.

TENDENS

Diæterne er blevet fremmet på nettet og i mindst 50 bogudgivelser de sidste fire år, og et flertal af danskerne kender til de to diæter ifølge den nye undersøgelse. Men det har ikke været kendt, i hvilket omfang danskerne følger dem.

Lang tid uden kulhydrat er bekymrende

»10 procent lyder af pænt meget«, siger Else Molander, der er kontorchef i Fødevarestyrelsen og den øverste ansvarlige for de danske kostråd.

»Hvis folk gør det, fordi de i en periode vil tabe sig, synes jeg ikke, at det er et problem. Det er dokumenteret, at den ene slankekur kan være lige så god som den anden, hvis man personligt har det godt med den. Men hvis folk gør det over længere tid, fordi de tror, at enhver form for kulhydrat eller kornprodukt er forfærdeligt, så er det bekymrende«, siger hun.

Flertallet spiser brød

Det er Fuldkornspartnerskabet, et samarbejde mellem myndighederne, sundhedsorganisationer og industrien, der har bestilt undersøgelsen fra analysebureauet YouGov. Partnerskabet skal hæve danskernes indtag af fuldkornsbrød og andre fuldkornsprodukter, og her har det vakt bekymring, hvor meget især LCHF i øjeblikket fylder på boghandlernes hylder og i damebladene. For alt brød, også fuldkornsvarianterne, er nemlig dømt ude i LCHF.

»Jeg synes, at det er ærgerligt for sundheden, at 10 pct. af befolkningen nogle gange udelader fuldkorn i kosten. Men det er godt, at de ikke har udeladt kulhydraterne helt«, siger kampagneleder Rikke Iben Neess, der hæfter sig ved, at tallene fra YouGov viser, at 94 pct. af danskerne stadig spiser hvedebrød og 96 pct. spiser rugbrød.

Salget af brød og fuldkornsprodukter som havregryn er i øjeblikket faldende ifølge tal fra Coop.

STENALDERKOK

Bøger om kure sælger

Bølgen af lavkulhydratkure begyndte i midten af 00’erne med Atkinskuren. Fra omkring 2011 bankede stenalderkuren for alvor igennem med dusinvis af bogudgivelser og michelinkok Thomas Rode Andersens mange optrædener i medierne, hvor han fortalte om sin forvandling fra lasket kok til muskelbundt.

I 2013 kom LCHF-kuren, der lover store vægttab, stabilt blodsukker og frihed fra forskellige lidelser, hvis man skruer sit indtag af stivelse – brød, pasta, ris, bønner, rodfrugter og sukker – helt ned, og til gengæld spiser masser af smør og fedtkanten på bøffen. Derudover er andre lavkulhydratkure også populære, heriblandt diverse proteinkure som f.eks. Dukan-kuren, der også skærer markant i stivelsen i kosten.

Alene Politikens Forlag har solgt små 400.000 bøger om LCHF, stenalderkost og Dukan-diæten, hvad der gør kulhydrat-trenden til en af forlagsbranchens helt store succeser. Flere stenalderrestauranter er dukket op, og man kan nu få både stenalder- og LCHF-produkter i supermarkederne og i 7-Eleven.

Kostråd er ikke sjove

Ifølge Else Molander er det et udtryk for, at de offentliges ’kedelige’ kostråd om at spise varieret og mange grøntsager har svært ved at konkurrere mod »nye, smarte« modediæter.

»Vi har sagt det samme i årevis, og det er jo ikke særlig sjovt i folks øjne«, siger hun.

Men ifølge professor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet Bente Halkier, der forsker i bl.a. kostråd, er der snarere tale om, at folk i dag plukker fra mange inspirationskilder frem for at erstatte den ene med den anden:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Forskningen viser, at det er ret små grupper, som holder sig til en bestemt kost som f.eks. stenalder, økologi eller vegetar. Mens der til gengæld er en ret stor del af befolkninger i diverse europæiske lande, som spiser hybridiseret, altså plukker fra forskellige typer diæter og blander det, der passer dem. Borgerne kender – eller tror, de kender – de officielle kostråd, men samtidig er der også ofte en fornemmelse af, at de ikke er nok eller hele ’sandheden’. Med medieudviklingen har en masse flere borgere fået meget hurtigere adgang til mange flere forskellige kostregimer, og det betyder, at man kan trække på mange flere ad gangen, hvis man vil«, siger hun.

Vi dyrker naturen

Selvstændig ernæringsekspert og kostvejleder Umahro Cadogan ser mange klienter og har en stor berøringsflade til de kostretninger, der falder uden for de officielle kostråd. Han er enig i, at kulhydratkurenes store succes i nogen grad er et udtryk for modeluner.

»Især jæger-samler-kosten har helt sikkert et element af naturlighedsdyrkelse, som folk bruger som en modvægt i vores højteknologiske samfund. Der er noget romantisering i det, og der er noget modelune i det. Men nogle af dem, der følger disse kure, oplever, at det har en effekt på at styre vægten og på blodsukker og kolesteroltal, som de ikke kunne få, når de fulgte andre typer af diæter. Det er ikke det samme, som at alle skal spise sådan, men det virker for nogen, og på en måde, som de kan måle med blodprøver«, siger han.

Pas på dogmerne

På samme måde har nogle mennesker meget god effekt af LCHF, en diæt uden gluten eller en veganerdiæt med masser af kulhydrater.

Umahro Cadogan anbefaler selv ofte sine klienter at skrue ned for kulhydraterne, hvis de er overvægtige og inaktive. Når folk har tabt sig og er blevet aktive, kan de godt have gavn af at spise kartofler og ris igen.

»Der er en tendens til at tænke, at fordi noget har virket på mig, så er det også løsningen for alle andre, og sådan er det overhovedet ikke. Så kurene kan blive problematiske, hvis folk ikke kan navigere i det og tror, at der kun er én sandhed. Der skal man ikke være dogmatisk, men lede efter det, der fungerer for dig. Vi ved, at alle har bedre af at holde op med at ryge, få styr på søvnen, spise flere grøntsager og motionere, men derudover er der mange veje«, siger han.

Forsker er ikke bekymret

Thomas Meinert Larsen er fedmeforsker på Københavns Universitet og har stået bag mange større forsøg, hvor man justerer på folks protein- og kulhydratindtag. Han siger, at den forskningsmæssige viden om langtidskonsekvenserne af LCHF og stenalderkost er ret begrænset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Eftersom de to diættyper markedsføres som sunde, er disse tal et udtryk for, at befolkningen er interesseret i sundhed, hvilket jo er et positivt tegn. Jeg synes ikke umiddelbart, at der er grund til at være særlig bekymret, særlig fordi både LCHF og stenalderkosten formodentlig er sundere end den gennemsnitlige danske kost med dens alt for mange kalorier, for meget sukker, salt og mættet fedt«, siger han.

Bekymret for fiberindtag

Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen, mener dog, at der er en klar risiko ved de stivelsesreducerede diæter som LCHF og stenalderkost: Folk risikerer ikke at få fiber nok, og netop fiber er der meget evidens for beskytter mod kræft og hjerte-kar-sygdomme.

»Hvis man dropper de gode fibre fra brødet, skal man spise rigtig mange grove grøntsager for at få fibre nok. Så er ’seks om dagen’ – altså 600 gram – langtfra nok. Stenalderkost kan i teorien indeholde nok fibre, men det, der kan bekymre mig, er, at mange hører, hvad de vil høre. De vælger at spise fedtet og kødet, men glemmer, at man også skal spise rigtig mange grøntsager ifølge stenalderkostprincipperne, og at man skal være meget fysisk aktiv for at forbrænde alt det fedt«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden