Lyt til artiklen
En dag begyndte tvivlen at hviske ham i øret. Skulle han blive med at videreføre den kamp for bedre mad, som han utrætteligt havde ført, siden han tilbage i 90’erne kom hjem fra Frankrig, og havde fået sin gastronomiske vækkelse. Eller var det tid til at starte forfra. Claus Meyer var sidst i 40’erne, da tvivlen for alvor ramte.
»Min grundfølelse var, at jeg virkelig skulle stå tidligt op for at gøre en forskel. Jeg måtte lede dybere og dybere i Danmark. Jeg skulle fandeme ind i fængslerne for at gøre en forskel. Så der opstod bare en eller anden længsel efter at få lov til at prøve at komme til et sted, hvor man, hvis ikke man skulle genopfinde sig selv, så på en eller anden måde kunne starte forfra,« siger han.
