Vi sidder gemt væk fra verden. I et rum med tykke sorte stofgardiner, dunkel belysning og grønne planter, mos og farvede sommerfugle på væggene giver det pludselig mening, hvorfor der på hjemmesiden står ‘Once Upon a Time’.
Meningen er, at gæsterne skal give sig totalt hen, overraskes og føres med som i et eventyr, forklarer den 25-årige kok Rasmus Munk.
