Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tilløb. Målt på antal af besøgende er Torvehallerne en succes, men de færreste køber ind til aftensmaden i hallerne, som det ellers var tænkt som.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Tilløb. Målt på antal af besøgende er Torvehallerne en succes, men de færreste køber ind til aftensmaden i hallerne, som det ellers var tænkt som.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Succes eller skuffelse? Torvehallerne har fødselsdag

Torvehallerne var en enorm nyskabelse, da de åbnede for 5 år og over 20 millioner besøgende siden. Men hvor er bønderne og de billige varer, spørger kritikerne – stadigvæk.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den spanske tapasbar i Hal 1 sidder en ældre herre på en barstol og snakker med en af de ansatte.

»Vi har fået en anden hvidvin end den, du er vant til. Hvad skal du have at spise, du fik kyllingeleveren sidst, ikke«, spørger den unge mand.

»Ja«, forklarer herren til Politiken, »jeg har bare været her rigtig mange gange«.

Der er livlig trafik i hallen, selv om det er en banal tirsdag eftermiddag. Tæt på tapasbaren kigger et ægtepar interesseret på den enorme meterlange helleflynder, der ligger i Hav.dk’s køledisk med døde funklende glasøjne. En gruppe danske turister står og kigger desorienteret på udvalget af hjemmesyltede oliven hos Stigs Oliven. En amerikaner haster højrøstet forbi med sin kone. »It’s too expensive«, siger han – det er uklart, hvad han hentyder til.

Ude på pladsen mellem de to haller er der fyldt med boder, men her tidlig eftermiddag koncentrerer de besøgende sig især ved de to grøntsagshandlere. Det store tilløbsstykke er svampe af alle typer: lidt for smattede karljohanner i store mængder, duftende svenske pighatte og et slagstilbud på en hel trækasse kantareller fra Litauen til 75 kroner.

I Hal 2 – damehallen – driver folk rundt mellem kryddeributikker, smoothiebarer og kagebutikker, og den populære Grød-bar i hallens nordlige ende er ramt af kødannelse.

Mere teater end marked

Enhver der har sin gang hernede, kan ikke være i tvivl: Torvehallerne på Israels Plads i København er en succes. Ifølge hallernes egne tal besøgte 5,5 millioner gæster sidste år de to haller og markedsområdet mellem dem, og tallet stiger årligt.

Til gengæld er hallerne, der i dag fredag bliver 5 år, på ingen måde blevet en daglig indkøbsdestination for københavnerne. Kun cirka hver 10. af kunderne kommer der 1-2 gange ugentligt ifølge Torvehallernes markedsundersøgelse, mens omkring 4 ud af 10 kommer 1-3 gange om måneden.

»Selv om det går meget godt, kommer de ikke så ofte og går ikke i så mange stader, som vi kunne tænke os. På nuværende tidspunkt handler en typisk kunde i 1-3 stader, og vi vil have dem op på 4-8 stader. Der skal være langt flere københavnere, der bruger det på daglig basis som indkøbsdestination«, siger Niels Lønborg Brandt, konceptdirektør i Torvehallerne.

Det er dog ikke alle, der tror på, at Torvehallerne kan komme derhen. F.eks. Kasper Fogh, der i mange år har beskæftiget sig med madformidling og gastrooplevelser, og nu – ud over at arbejde som pressechef for tænketanken Cevea – også er restaurantkritiker på Politiken.

»Det er klart en gevinst for København, at vi har fået det oplevelsesrum, som Torvehallerne er. Det er fødevareoplevelsesteater. Det er en gigantisk fortovscafé med mange udbydere, og det er faktisk en superinteressant spiseoplevelse, et ’shared space’, og som sådan er det en succes. Men det bliver aldrig et marked, for det er det for dyrt til. København skylder os stadig et rigtigt madmarked, hvor oplandets varer bliver forhandlet, og hvor de, der producerer fødevarer, kan komme og sælge dem«, siger han.

Det gode mødested

Da Torvehallerne åbnede i 2011, havde der i mange år ikke været noget marked i København. På Israels Plads havde det gamle grønttorv ligget, men igennem årene var antallet af boder faldet sammen med kvaliteten – »det var her, grøntsager gik hen for at dø«, som en tidligere bruger af torvet udtrykker det. Til sidst var torvet reduceret til en benzintank og et par stædige blomsterhandlere.

Det tog 14 år fra ideens undfangelse i 1997 til åbningen i 11, før hallerne stod der, en langsommelighed, der ifølge bogen ’Torvehallerne – i København og verden rundt’ skyldtes bureaukratisk nøl, en finanskrise, der fik den oprindelige entreprenør til at gå konkurs, og kritiske konsulentrapporter, der forudsagde en økonomisk fiasko.

De landmænd, der har tid til at komme ind og være handlende (...) findes måske ikke

Da Torvehallerne endelig stod der, var den oprindelige idémager og arkitekten bag byggeriet, Hans Peter Hagens, slet ikke tilfreds. I årene efter var han løbende i medierne med klager over, at Torvehallerne blev forvaltet forkert, indrettet forkert og ikke mindst manglede udendørsboder med frisk, billig frugt og grøntsager, sådan som det kendes fra sydens markeder eller de mange nye ’farmers markets’ i f.eks. England.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Jens Dresling (arkiv)

I dag lyder Hagens mildere stemt:

»Helt overordnet er jeg virkelig lykkelig for, hvordan københavnerne har taget imod Torvehallerne med hele 5 millioner årlige besøgende. Torvehallerne på Israels Plads er netop blevet det mødested for mennesker på tværs af alder, køn og etnicitet, som jeg drømte om fra de allerførste arkitektskitser«. Men det undrer stadig arkitekten, hvor lidt ’farmers market’ der er over de dyre haller.

»Min drøm er langt flere udendørs stader, hvor Danmarks regionale fødevareproducenter og gårde fra nord til syd kan sælge deres varer. Der kan sagtens stå 80-100 stadeholdere og sælge dansk frugt, grønt, bær, svampe, krydderurter, blomster ude imellem hallerne – og i hallernes periferi«, siger han.

Romantisk forestilling

I den ene side af pladsen mellem de to haller står en ansat fra landbruget Rokkedyssegård og sælger en sen sort af jordbær, dyrket i Kirke Værløse.

Rokkedyssegård har som en af de få landmandsproducenter fået fodfæste på pladsen, mens andre har brændt sig på det – måske fordi kunderne i realiteten er mindre interesseret i bondevarer, end man skulle tro, måske fordi bønder ikke er de naturlige sælgere, eller måske fordi det simpelthen er for dyrt at have et stade i eller uden for hallerne. En udendørs bod koster i omegnen af 3.000 kroner om ugen, og det er »simpelthen for meget – det er jo ikke guld, jeg sælger«, fortæller Catja Kirkegaard, ejer af gartneriet Spireriget.

For torvehalschef Niels Lønborg Brandt er forklaringen på, hvorfor Torvehallerne endnu ikke er blevet et ’farmers market’ fyldt med bønder, der kører deres friskhøstede varer til torvs, simpel.

»Vi må begynde med at få en erkendelse af, at det måske er en romantisk forestilling: De landmænd, der har tid til at komme ind og være handlende, samtidig med at de er landmand – de findes måske ikke i særlig stor udstrækning. Du skal tænke på, at faktisk kan den bedste producent stille sig op i Torvehallerne og gå hjem uden at have solgt noget, hvis han ikke har den fornødne erfaring med detailhandel«.

I stedet skal der være flere dygtige købmænd, der kan aftage bondens varer og sælge dem, siger han. Men hvis de københavnske torvehaller savner bønderne, har de andre evner:

»Vi har både detailhandel, masser af spisning og events, og det har vi i større udstrækning end andre lande. Vi har faktisk på den måde været med til at reformere markedssektoren«, siger Lønborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For selv om vi kan kigge længselsfuldt på sydens bugnende markeder, taber de tusindvis af kraftigt statsstøttede markeder de yngre forbrugere på gulvet i disse år, og i Frankrig lukker markederne i flere byer. Så nu sker der det ironiske, at f.eks. spanierne lader sig inspirere af Torvehallerne, sådan som det skete for en måned siden, da markedschefen for markederne i Galicien kom på inspirationstur på Israels Plads.

Herhjemme har effekten også været til at føle på: Der arbejdes på at åbne markeder af forskellige art i stort set alle landets store provinsbyer. Det er måske Torvehallernes største succes: at andre gerne vil kopiere dem.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden