Tidligere var der rejer, nudler, kylling og kinesisk suppe på menukortet på Gammeltorv 8. Men for tre måneder siden lukkede byens ældste kinesiske restaurant Dahua, og straks begyndte arbejdet med at omdanne lokalerne til et nyt, og ret anderledes, spisested.
Fredag i sidste uge åbnede City Kroen så på Gammeltorv. En slags moderne kro med afslappet atmosfære, som servererblandt andet steaks til omkring 100 kroner, champagnebrunch til 119 kroner og en 'City-gryde' (med oksekød og cocktailpølser) til 99 kroner.