Marts er forår. I hvert fald når du kigger i kalenderen. Kan du ikke mærke det, kan du smage det.

Kvæde, citron og brændenælde: Det skal du spise i marts

Lyt til artiklen

Citroner

I den sydfranske by Menton fejres fra slut februar til begyndelsen af marts forårets komme med en citronfest, la fête du citron, og her i Norden, hvor vi i marts står med det ene ben i vinteren og det andet i foråret, er citroner og de andre citrusfrugter helt uundværlige. Ud over friske citroner til madlavning, så er det altid en god idé at have saltede citroner på lager – en tradition, der stammer fra det nordafrikanske køkken. Du skal bruge et stort patentglas, 6-8 citroner og 4 dl groft salt. Skær et kryds i citronen fra top til bund, men uden at skære helt igennem. Placer en spiseskefuld salt ind i hver citron, og pres dem sammen nede i glasset, så saften dækker dem. Forfin smagen med korianderfrø, fennikelfrø, et par laurbærblade og en hel rød chili. Vend dem i ny og næ, og efter en måned er de klar til brug i salater, supper og gryderetter.

Brændenælde

Det er ude i naturen, du kan finde dine forårsvitaminer, og fra marts kan du plukke brændenælde. Tidligt på foråret kan du bruge hele planten, men senere på sommeren er smagen bedst i de friske skud. Nælderne brænder, ved du, så brug handsker, og giv dem et opkog, når du kommer hjem – det ødelægger de brændende hår på bladene. Tør dem, hak dem, og brug dem i en suppe, i brød eller i en grøn salat. Smagen af mild spinat er i sig selv er besværet værd, men nælderne har også en sundhedsværdi, der er ret imponerende. De er blandt andet smækfyldte med A- og og C-vitamin og menes at være gavnlige for folk med slidgigt, da brændenælde indeholder stoffer, der siges at kunne hjælpe med at bremse de giftstoffer, som angriber ledbrusken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her