Kørvel
Kørvel er en både smuk og velsmagende krydderurt, der med sine fligede, tætte blade og milde anissmag har inspireret til, at en smuk kvinde kan kaldes for kørvel. Men lad hellere være ...
I køkkenet er det en af de tidlige krydderurter, som er kendt for sin hovedrolle i kørvelsuppe. En gammel nem forårsklassiker, som fortjener ikke at gå i glemmebogen. Du skal bruge kyllinge- eller grøntsagsfond, som du koger op med fløde og blender med masser af kørvel. Smag til med citronsaft, salt og peber.