Daal i nye klæder
Gennem de seneste år er daal blevet en nem og smagfuld vegetarisk hverdagsfavorit for mange danskere, men linseretten kan, ud over at serveres, som den er, forvandles til andre retter og findes samtidig i masser af afarter. Nogle af dem kan du smage, når Mama Daal i Hvidovre inviterer til autentisk punjabi-middag, hvor du kan prøve fem forskellige specialiteter fra den indisk-pakistanske region Punjab. Der er både fladbrød, friterede snacks og endda en linsedessert med is på menuen, ligesom du vil blive introduceret for den særlige punjabi-gæstfrihed.
Oplev maden fra et ægte punjabi-hjem, Mama Daal, Grænsevej 47, Hvidovre. 25.-28. august. 250 kr.




























