I år skal jeg holde jul i Sverige. Det er der ikke noget underligt i, al den stund at min hustru er svensk, vi har boet en årrække i Sverige, og familien derfor mange gange før har fejret julen hinsidan. Det er der mange gode ting ved, men julemiddagen er ikke en af dem. Den findes faktisk ikke rigtigt. Dels indtages den sidst på eftermiddagen lige efter Kalle Anka på SVT, og dels er det en buffet, der ligner det, svenskerne allerede har spist hele december: sild, æg, köttbullar, juleskinke og så videre. Mange gode ting bestemt, men andesteg er det ikke. Og vin fungerer ikke optimalt til.
Derfor var der endnu større begejstring end normalt i det lille hjem, da jeg længe før julepynten var fremme diskede op med en fuld dansk julemiddag i anledning af nærværende julevinstest. Sovsen var tyk, skindet på anden sprødt, kålen krydret, og der duftede af juleaften. Og brunede kartofler var der naturligvis også. Det er som altid værd at fremhæve, for den markant sødmefulde karamel udgør ikke blot et atypisk indslag i enhver middag, men også en særlig væsentlig udfordring for den tilhørende vin.
