Det smager, så jeg kan drømme om det om natten og glæde mig til, at det endelig er sæson for pomeranser.
Det er oven i købet nemt at lave, også hvis man skulle være flere en gang i januar.
Sådan gør du
Tør laksen af med papir, og fjern nervebenene med en lille tang eller pincet. Man kan mærke dem med fingrene, de sidder i en stribe skråt på siden. De er bløde, men irriterende, for de forhindrer, at man kan skære fine skiver af den færdige laks. Læg laksen i et lille fad, der passer, og gnid kødsiden forsigtigt ind i en blanding af krydderierne. Film tæt og stil fadet i køleskabet i minimum 24 timer og maksimum 48 timer. Et par timer inden det skal spises, tages laksen ud. Tør den af med papir, og skær den i tynde, skrå skiver. Rør marinaden sammen i en skål, og vend lakseskiverne rundt i marinaden. Tag dem op, og bred dem ud på et fad. Drys med lidt strimler af den anden pomeransskal skåret i hånden eller med et juliennejern. Stil fadet køligt, men ikke i køleskabet, det tager smagen. Spis med en skarp salat og sprødt brød. Rester af laksen kan opbevares i køleskabet til næste dag.



























