1 Skær kødet i terninger på 2 x 3 cm, udelad store sener. Skræl og skær rødbederne i terninger på 2 x 3 cm. Pil og hak eller pres hvidløget. Snit porrerne i ringe på 1 cm, og skyl dem i flere hold vand. 2 Brun kødet ad 2-3 omgange i olie i en varm stegegryde. Tilsæt hvidløg og let knuste korianderfrø det sidste minut. Kom alt kødet, vand og rødvin på samt rødbeder, stjerneanis, laurbær, salt og peber. Lad retten simre under låg, til kødet er mørt, ca. 1 1/4 time. 3 Tilsæt porrerne, og kog 3-4 minutter – de må gerne være let sprøde. Smag til med eddike, salt og peber. Server gryderetten med kartofler eller mos og en lille salat.
Hestegryde med rødbede




























