4 personer
Ingredienser
4 gulerødder
125 g sherryeddike
200 g vand
1 spsk. dild
2 spsk. reduceret hønsefond eller anden sauce
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
Sådan gør du:
- Skræl gulerødderne, og skær dem i fine skiver på en mandolin. Man kan i teorien også lave samme opskrift med større stykker gulerod eller sågar hele, hvis de ikke er for store, men det kan kræve, at man blancherer dem kort inden syltningen. Med de tynde skiver har man syltet gulerod på få minutter.
- Bland eddike og vand og bland med gulerødderne. Vakuumer det sammen, og tag ud igen efter 5-10 min. eller op til en time efter.
- Anret gulerødderne på en tallerken sammen med dilden. Varm saucen op, tilsæt olien og hæld over.
fortsæt med at læse



























