Rødbederne med ansjoser er dejlige som en del af et tapasagtigt arrangement med røget kød, oliven og pølse.
Ansjoserne giver masser af spræl og interesse til de søde rødbeder og er ikke mere anmassende, end at salaten også er fin som tilbehør til en lammekølle, dampet torsk, et stykke stegt kalvekød eller stegt kalvelever.




























