Bagt sommersalat med honning-sennepsdressing

Lyt til artiklen

Sådan gør du Skær kartoflerne i kvarter, og kom dem op i en stor bradepande (ca. 40 x 35 cm). Del løg i kvarter, og bland med kartoflerne. Kom olivenolie, chiliflager, salt og peber i. Bag grøntsagerne i en 200 grader varm ovn i ca. 25 minutter, eller indtil de er gyldenbrune og sprøde. Vend grøntsagerne undervejs, så de bages ensartet. Skær imens kålen i grove stykker og kom den i bradepanden til kartoflerne i de sidste 15 minutter af bagningen. Husk at vende kålen med kartoflerne, så de får lidt olie på sig og ikke tørrer ud. Kom de varme grøntsager op i en stor bred skål, når de er færdige. Honning-sennepsdressing: Rør honning, sennep, citronskal og -saft og olivenolie sammen i en skål og krydr med salt og peber. Vend 1 dl af dressingen i grøntsagerne. Bland også rucola i. Smag på salaten og tilsæt eventuelt resten af dressingen. Server salaten straks. Får du ikke brugt dressingen op, så holder den sig fint i køleskabet i en uge. Den kan også bruges til andre salater eller som kold sauce til stegt og grillet fisk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her