Denne fiskesuppe er med sit klare udseende og friske duft et velkomment alternativ til de meget kraftige eller lovlig tyknede supper, man ofte kan købe frosne eller får på restauranter.
4 personer
8 personer med forret
Ingredienser
Fiskefond
1 porre
2 gulerødder
2 stænger bladselleri
2 løg
1 helt hvidløg
2 kg fiskeben (torskehoveder og -ben eller fladfiskeben)
lidt neutral olie til stegning
1/2 flaske hvidvin
2 kviste timian
1 håndfuld dild - eller persillestilke
3-4 laurbærblade
1 spsk. sort peberkorn
Suppe
1 lille bundt dild
800g kartofler, helst nye
6 dl mørk fiskefond
1/2 dl Noilly Prat
1/2 flakse tør hvidvin
800 g filet af torsk, sej eller kuller
saft af 1 citron
havsalt
friskkværnet sort peber
lidt sukker
Ved servering
godt brød
3 dl mayo
Sådan gør du:
Fiskefond
- Skræl, og gør grøntsagerne i stand. Skær dem i grove tern eller skiver.
- Fjern eventuelt gæller og rester af blod fra fiskebenene under den rindende hane.
- Svits grøntsagerne, til de bruner let i en stor gryde med lidt olie. Kom fiskebenene ved, rist dem, og kog gryden af med hvidvinen. Dæk derefter ben og grønt med koldt vand. Bring gryden i kog, skru ned, så fonden akkurat koger, og skum omhyggeligt. Tilsæt timian, persillestilke, laurbær og peberkorn, og lad det simre i 15 minutter. Sluk for gryden, og lad fonden trække i yderligere 20 minutter, før den sigtes. Smag på fonden, og kog ind, til den er tæt, men ikke kraftig.
Suppe
- Pluk dilden fra stænglerne. Skrub kartoflerne, og skær dem i halvtykke skiver. Kog kartoflerne næste møre i fiskefonden, og kog gerne dildstænglerne med.
- Hæld Noilly Prat og hvidvin i en gryde, og kog igennem i 5 minutter, så det meste af alkoholen koges ud. Tilsæt fonden med kartoflerne, og lun igennem.
- Skær fisken i 1 x 1 centimeter tern eller i tykke skiver på tværs af fileten.
- Smag suppen til med salt, peber, sukker og citron, og bring den i kog med dilden, umiddelbart før den serveres.
- Fordel fiskestykkerne i bunden af en suppeterrin, hæld den varme suppe over, og fisken vil blive perfekt tilberedt på vej fra køkkenet ud på bordet til servering. Server med godt brød og en skål god mayo.
fortsæt med at læse






























