Latkes, en traditionel jødisk lille pandekage af kartofler, nødtørftigt bundet sammen af æg. Traditionelt er de kun med kartofler, men kombinationen med jordskokker smager helt afsindigt godt. Man kan også lave med kartofler/selleri men ikke til børn.
Sådan gør du:
Riv begge rodfrugter groft. Skyl dem hastigt, og tør dem i et viskestykke. Man kan godt lade være at skylle, men så bliver pandekagerne lidt gråbrune. Bland grundigt med resten af ingredienserne. Det kommer ikke til at ligne en dej, og man tror ikke, det kan steges til sammenhængende pandekager, men det kan det sagtens. Varm en solid pande op og kom enten rent smør, olie eller en blanding på. Når det er varmt og smørret afbruset, kommer man klatter af dejen på panden og flader dem ud til cirka 1 cm tykkelse. Hver gang man tager en ny klat, skal dejen røres sammen. Der kan være tre klatter på en almindelig pande. Steg langsomt, til latkesen er brun på undersiden, vend og steg færdig. Det tager sin tid at få dem helt møre indeni og helt sprøde udenpå. Læg dem i en bradepande. Så kan de varmes sprøde ved 200 grader, lige inden de skal spises




























