Den smukke, skinnende og blågrønne makrel frister allerede nu hos fiskehandleren – sæsonen går i gang i juni, og den kulminerer for den fede fisk senere på sommeren.
Når du køber makrel, så sørg for, at den er superfrisk. Klare øjne, røde gæller og en duft af hav. Fordi den er så fed, holder den sig ikke så godt, men skal helst spises samme dag, den er købt. I fryseren holder den sig heller ikke længere end 2-3 måneder.




























